Dramahold

- nyt hold i sæsonen 2009/2010

Formålet med vinterskolens dramahold er at give Nyborg og omegns unge muligheden for enten at snuse til eller fordybe sig i skuespillets mangfoldige verden.

Det er vores hensigt at udruste deltagerne til at kunne arbejde selvstændigt og sammen med andre om at skabe et dramatisk udtryk på en scene ved hjælp af fysiske øvelser, teaterlege, improvisationsarbejde og meget andet.

Afhængigt at antal tilmeldte deles dramaholdet i to - de yngre og de lidt ældre - for at få fuld udbytte af undervisningen.

Undervisningen varetages af to ildsjæle, nemlig Mikkel Moltke Hvilsom og Christian Vincent Jung som begge har været at se på scenen i hhv. Slotsmøllen og oppe på volden - senest som syngende, dansende cowboys i sommerens store succesforestilling "Crazy for You".

Tilsammen har de en bred scenisk erfaring, de har modtaget undervisning og været på kurser, og de har begge lyst til at byde jer velkommen til dramaholdet på Nyborg Voldspils Vinterskole.

    
   Christian Vincent Jung          Mikkel Moltke Hvilsom            

Undervisningen

Undervisningen foregår tirsdage fra kl. 19.00 til 20.00 for de yngste og fra 20.00 til 21:30 for de ældre.

På begge hold varetages undervisningen af begge instruktører.

 

Det sker

28. juli - 15. august 2010

Oliver!

23. november - 12. december 2010

Folk og røvere i Kardemommeby

Seneste nyt

19. maj 2010

Folk og røvere i Kardemommeby

3. maj 2010

Foredrag om Nyborg Voldspils historie

28. april 2010

Travlhed i Showteamet

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Nyborg Voldspils nyhedsbrev.

Email:

Køb dine billetter til Nyborg Voldspil hos billetNET
Nyborg Voldspil er medlem af Musical Forum