Audition: Singin’ in the rain

Audition på Singin' in the rain bliver den 13. og 14. januar 2018

For at blive taget i betragtning til en rolle i Singin' in the rain skal du gå til audition. 

Audition finder sted 13. og 14. januar 2018 i tidsrummet kl. 9-18. Alle tilmeldte vil få deres tid cirka 2 uger før via mail.

Aldersgrænse: for at deltage skal du være fyldt 15 år senest den 15. april 2018.

Du skal foreberede dig på audition, så du kan dine tekster udenad.

Til audition skal du synge en sang, som du selv vælger. Vi anbefaler, at du vælger en sang, du er glad for og tryg ved, som passer godt til dig og din stemme. Du skal lære sangen udenad.
Husk at medbringe noder i rette toneart til pianisten.

Alle der ønsker at blive taget i betragtning til taleroller, skal fremføre en scene (find den du skal forberede under rollebeskrivelserne her)

Til audition vil der også være en prøve i dans. Hvis du søger en mindre talerolle er danseprøven valgfri. For at blive taget i betragtning til rollerne Don, Kathy, Cosmo, samt alle dansere SKAL man til danseprøve.

Spørgsmål til audition kan stilles på karin@nyborgvoldspil.dk

FAQ
Q: Skal alle synge til audition?
A: Ja, vi har brug for at høre alles sangstemmer

Q: Skal alle danse til audition?
A: Nej, vi søger også dygtige skuespillere til biroller, som ikke behøver danse  

Q: Skal alle spille en scene til audition?
A: Nej, hvis man kun går efter danser eller ensemble uden replikker, så behøver du ikke spille en scene til audition

Q: Må jeg medbringe tekster til scene og sang under audition?
A: Nej. Det er vigtigt, at du har lært det udenad, så du kan gøre dig fri og spille fuldt ud, så vi får et reelt indtryk af, hvad du kan. 

Q: Hvilken sang skal jeg synge?
A: Du bør vælge en sang, som du kender godt og er tryg ved. En der passer til din stemme. En sang du kan lære udenad og kan fremføre med indlevelse.

Q: Hvor gammel skal man være for at deltage?
A: Man skal være fyldt 15 år senest den 15. april 2018