Mød mig på Cassiopeia audition – herrer

Hvordan foregår audition på "Mød mig på Cassiopeia"? 

Audition består af tre dele: Dans, sang og dialog.

Panelet:

Panelet består af det kreative team og en repræsentant fra bestyrelsen. Herudover vil der være en pianist og en stikordsgiver til stede. 

Det kreative team:

Det kreative team består af:
- Jesper Dupont (instruktør)
- Johnny Jørgensen (sang- og korinstruktør)
Peter Friis (koreograf)

Dans:

Du kommer op i en gruppe og øver en koreografi sammen med koreografen eller hans assistent, som bagefter fremføres for panelet. Der er ingen krav om at øve sig på koreografi på forhånd.

Sang:

Du kommer alene op til det kreative team. Der er en pianist som spiller. Du vælger selv og forbereder en af de sange, som du kan se under "Tekster og sange til rollerne".

Dialog:

Alle der går op til en rolle eller som ensemble fremfører en dialog som en del af audition. Dialogen udføres alene foran panelet med stikordsgiver fra panelet. 


Tekster og sange til rollerne

John Berger:
Dialogtekst - Den allersidste dans

Harry Smith:
Dialogtekst - Den allersidste dans


Rollebeskrivelser:

Her kan du læse om de to herreroller vi søger efter. Tallet i paranteserne er spillealderen for den enkelte rolle.

JOHN BERGER (35-55) - Tidligere succesfuld komponist og forfatter med knuder i parforholdet og skriveblokering. Kunstnertyper hvis liv er ved at gå i opløsning. Hvad der kom let er gået let, så penge har han ingen af. Bliver let forvirret, melankolsk og lidt kunstner-forfængelig.

HARRY SMITH (25-45) - Den evige ungkarl og smarte pilot-charmør, der pludselig møder 'den store kærlighed'. Mødet tipper hans verdensbillede. Har været vant til at stikke af (på manøvre) fra evt. problemer. Forstår sig ikke på kunst og kultur.

Vi glæder os til at se dig til audition på "Mød mig på Cassiopeia"!

Dato: 16. november 2021

Sted: Slotsmøllen, Nyborg

Alder: 16 år ved prøvestart i marts 2022

Prøvestart: Marts 2022

Premiere: 15. juli 2022

Spilleperiode: 15. juli 2022 - 6. august 2022

Spørgsmål: audition@nyborgvoldspil.dk

Instruktør:
Jesper Dupont

Sang- og korinstruktør:
Johnny Jørgensen

Koreograf:
Peter Friis

>