Mød mig på Cassiopeia audition

Hvordan foregår audition på "Mød mig på Cassiopeia"? 

Audition består af tre dele: Dans, sang og dialog.

Panelet:

Panelet består af det kreative team og en repræsentant fra bestyrelsen. Herudover vil der være en pianist og en stikordsgiver til stede. 

Det kreative team:

Det kreative team består af:
- Jesper Dupont (instruktør)
- Johnny Jørgensen (sang- og korinstruktør)
Peter Friis (koreograf)

Dans:

Du kommer op i en gruppe og øver en koreografi sammen med koreografen eller hans assistent, som bagefter fremføres for panelet. Der er ingen krav om at øve sig på koreografi på forhånd.

Sang:

Du kommer alene op til det kreative team. Der er en pianist som spiller. Du vælger selv og forbereder en af de sange, som du kan se under "Tekster og sange til rollerne".

Dialog:

Alle der går op til en rolle eller som ensemble fremfører en dialog som en del af audition. Dialogen udføres alene foran panelet med stikordsgiver fra panelet. 


Tekster og sange til rollerne

John Berger:
Dialogtekst - Den allersidste dans

Irene Berger:
Dialogtekst - Flyv med

Polyhymnia:
Dialogtekst - Musens sang

Harry Smith:
Dialogtekst - Den allersidste dans

Rosa Elias:
Dialogtekst - Gå ud og gå en tur

Zeus:
Dialogtekst - Gå ud og gå en tur

Teaterdirektøren:
Dialogtekst - Gå ud og gå en tur

Regissøren:
Dialogtekst - Gå ud og gå en tur

Ensemble:
Frit valg af en af dialogteksterne - Gå ud og gå en tur


Rollebeskrivelser:

Her kan du læse om de enkelte roller i forestillingen. Tallet i paranteserne er spillealderen for den enkelte rolle.

JOHN BERGER (35-55) - Tidligere succesfuld komponist og forfatter med knuder i parforholdet og skriveblokering. Kunstnertyper hvis liv er ved at gå i opløsning. Hvad der kom let er gået let, så penge har han ingen af. Bliver let forvirret, melankolsk og lidt kunstner-forfængelig.

IRENE BERGER (25-50) - Teaterdiva med store succeser men nu i tvivl om karrieren og parforholdet. Splittet mellem to meget forskellige mænd. Selvoptaget og benhård på overfladen, hvilket dækker over et følsomt sind, hvor jalousien og temperamentet let tager over.

POLYHYMNIA (POLLY) (20-40) - Gudinden, der længes mod det jordiske og fysiske. Fanget mellem pligt og lyst og med en dominerende far, der altid kigger hende over skulderen. Trods sine 2500 år meget ungdommelig, næsten teenager-agtig. Får let adgang til de 'menneskelige' følelser - såvel
kærlighed som jalousi og hævn.

HARRY SMITH (25-45) - Den evige ungkarl og smarte pilot-charmør, der pludselig møder 'den store kærlighed'. Mødet tipper hans verdensbillede. Har været vant til at stikke af (på manøvre) fra evt. problemer. Forstår sig ikke på kunst og kultur.

ROSA ELIAS (40-70) - Lidenskabelig og spirituel, ældre tante. Lidt af en særling, der bliver bindeleddet mellem det guddommelige og det menneskelige. Vidende og fuld af indfald. Har sikkert fungeret som en slags reserve-mor for nevøen, Harry.

ZEUS (45-70) - Polyhymnias far, der ikke er meget for hendes flirten med det jordiske. Bliver selv nødt til at tage ned på jorden fra sin plads på Olympen for at holde styr på sin datter, hvilket kun bringer yderligere forviklinger med sig. Er dog god nok inde bag det lidt bryske ydre.

TEATERDIREKTØREN (HANS WOLMER) (45-75) - Følsom og kolerisk chef, der altid står sig selv og sin forretning nærmest. Tænker meget på penge og prestige og må altid lade sit voldsomme temperament gå ud over nogen - især Regissøren. Også glad og ødsel, når tingene flasker sig. Elsker alt fra Amerika.

REGISSØREN (MOGENSEN) (25-50) - Direktørens stik-i-rend-dreng og øretævernes holdeplads. En nervøs, men elskelig klovn, der af uransagelige årsager forguder Direktøren.

ENSEMBLE BLANDT ANDET:

  • SKUESPILLERE/DANSERE (heriblandt de unge dansere SHIRLEY og SHARON)
  • KAPELMESTER
  • VINDUESPUDSER
  • GRÆSK TJENER
  • BYBUD
  • KAROLINE-PIGE
  • 3 VAGABONDER
  • DIVERSE TEATERFOLK
  • FESTGÆSTER

Vi glæder os til at se dig til audition på "Mød mig på Cassiopeia"!

Dato: 23. og 24. oktober 2021

Sted: Slotsmøllen, Nyborg

Alder: 16 år ved prøvestart i marts 2022

Prøvestart: Marts 2022

Premiere: 15. juli 2022

Spilleperiode: 15. juli 2022 - 6. august 2022

Spørgsmål: audition@nyborgvoldspil.dk

Instruktør:
Jesper Dupont

Sang- og korinstruktør:
Johnny Jørgensen

Koreograf:
Peter Friis

>