Peters Jul 2021

Vi mangler Peter og Rasmus

Holdet på scenen til Peters Jul er stort set på plads, men vi mangler to drenge til rollerne som Peter og Rasmus.

Er du - eller kender du - en dreng mellem 10 og 14 år (spillealder), som har lyst til at kunne spille disse to roller, kan du læse nærmere om audition, prøveplan og spilleperiode ved at klikke på linket herunder. Vi holder audition torsdag 9. september kl. 18.00 på Slotsmøllen.

Historien

“Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid, så ved jeg julen kommer!"

For mange er Peters Jul indbegrebet af hyggelig dansk jul. Vi følger drengen Peter i dagene op til jul, over juleaften, nytårsaften og til 'Hellig tre konger', hvor julen er endegyldigt ovre, og det gamle visne juletræ køres væk. Men hvad mon der sker, når Peter kommer ud fra sit pæne borgerhjem og ud i virkeligheden, hvor det hele måske ikke er helt så poleret som inde i det trygge hjem?

Historien er fuld af musik, sang, dans, overraskelser og frem for alt masser af julestemning. Og her mangler ikke noget. Her er kræmmerhus og julegås, juletræ og hemmelige julegavepuslerier, levende lys, sne og en rigtig julemand, der sørger for at bringe julen til alle hjem med artige børn.

Kom og tilbring et par timer med hele familien på Slotsmøllen og bliv fyldt med den helt rigtige julestemning!

Peters Jul

12. november til 12. december 2021 

Billetpriser
Kr. 125-175

Slotsmøllen
Torvet 12
5800 Nyborg

Kunstnerisk ledelse

Jesper Dupont
Instruktør

Kristine Becker Lund
Sang- og korinstruktør

Maria Kronborg
Koreograf

Malene Højme Ilskov
Scenograf

>