Drama

Vinterskolens dramahold foregår på hold, inddelt efter alder, på Slotsmøllen

I dramaundervisningen vil der blive lagt fokus på scenens kunst, det at kunne spille overfor andre, overskride nogle grænser, se fjollet ud, sige replikker og selv være med til at skabe små spillescener. Dramaundervisningen består af dramaøvelser, som både indeholder leg og selvudvikling. Som elev får man et stort kendskab til hvad det vil sige at spille teater og stå på en scene!

Så går man med en lille skuespiller i maven, eller bare godt kan lide at spille teater, lege og grine, så er drama helt sikkert noget for dig!

Underviser

Mads-Emil Frederiksen

Underviser: Drama

Holdene

Onsdag

 

Hold 10: DRAMASpirerne (8-11 år)
Tid: Onsdag 16.30-18.00
Underviser: Mads-Emil Frederiksen
Pris: 675 kr.

 

Om hold 10

DRAMASpirerne er til dem der har mod på mindre opsætninger/forestillinger ofte i undervisning. Vi skal have fantasiens briller på og opdage, lege og blive klogere på os selv og hinanden.

Vi skal arbejde med energi, tempo, improvisation og iscenesættelse af vores egene ideer. Der vil også blive plads til at udforske den praktiske anvendelse af skuespilteknikkerne samt være fokus på samarbejdsøvelser.

Hold 11: Impro og Teatersport (12-16 år)
Tid: Onsdag 18.00-19.30
Underviser: Mads-Emil Frederiksen
Pris: 675 kr.

Om hold 11

Til Impro og Teatersport kommer vi godt omkring mange af de basale spørgsmål, der melder sig, når det handler om impro og teatersport! Lær at brænde igennem, og kom med på et hold hvor vi skal blive klogere på os selv og hinanden – vi skal have det sjovt hele vejen igennem.

Udover impro og teatersport, vil vi også arbejde med film, spille troværdigt, casting træning, og få redskaber til at tage det næste skridt i drømmen om at blive skuespiller. Måske i en af Nyborg Voldspils forestillinger en dag? Holdet er til dem der har store, eller små ambitioner.

Prøvetime er forbeholdt uge 2 – tilmelding og betaling skal ske inden 18. januar 2024