Frøken Nitouche 2019

Hr. Celestin er ansat som organist ved en klosterskole for unge piger. Den unge Denise er alles øjesten og en flittig elev hos Celestin. Men hun har fundet ud af at han fører en dobbelttilværelse, for om dagen er han den pæne og fromme Celestin og uden for murene operettekomponisten Hr. Floridor. Som sådan gør han teatrets primadonna Frk. Corinna sin opvartning.

​En dag meddeler priorinden ​Denise, at hendes forældre har fundet en ung mand, som hun skal giftes med. Allerede samme dag skal hun rejse hjem til København, under eskorte af Hr. Celestin. Dette kommer ubelejligt for ham, idet hans operette har premiere samme aften. De to tager til premieren i stedet for at rejse til København. På Husarkasernen tilkalder ritmesteren premierløjtnanten for at meddele ham, at hans forældre har kendskab til hans udsvævende liv og derfor påtænker ægteskab mellem ham og ​Denise.

Disse to har aldrig set hinanden. Dog har de snakket sammen på hver sin side af en skillevæg i klostret. På teateret går alt galt. Corinna forlader teateret og ​Denise, som kender alle Corinnas sange, træder til for at dublere. Under navnet Frøken Nitouche får hun bragende succes og forelsker sig i en ung, elegant husarofficer og han i hende.

​Hvordan skal alle de forviklinger udredes? Få svaret i 2019, hvor Nyborg Voldspil fejrer 80-års jubilæum med en storslået opsætning af den elskede film, som instruktør Flemming Jensen har bearbejdet og frisket op.

Frøken Nitouche

18. juli til 10. august 2019 

Tirsdag til lørdag kl. 19.30

Billetpriser
Voksne kr. 225,- til 275,-
Børn kr. 150,-
Pladser med begrænset udsyn kr. 120,-
Børn er til og med 12 år

Nyborg Vold
Møllebakken, 5800 Nyborg

​Audition

​Der afholdes audition til Frøken Nitouche ​17. og 18. november 2018.​ Hold øje med denne side for nærmere information om rollebeskrivelser og tilmelding ca. 1. oktober 2018.​​​​​​