Publikum til det første Danehofspil, Danehof i Nyborg 1939
Nyborg Voldspil er Danmarks ældste friluftsteater med mere end 80 år på bagen, først som Danehofspil og siden som Voldspil.
Her får du en tur igennem de vigtigste begivenheder i Voldspillets historie, og vil du vide endnu mere, kan du læse detaljerne om hver enkelt forestilling her.
Fotos: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv, Erling Lundemann, Carlo Pedersen, Palle Gram, Ard Jongsma, Rico Feldfoss m.fl.
Oversigt
Begyndelsen (1939-1944)
1939:
Her blev grundstenen til en af Nyborgs største kulturelle attraktioner lagt: Det første ”voldspil” så dagens lys. Skoleinspektør Johannes Høirup havde i byen Oberammergau i Tyskland oplevet de berømte passionsspil, dvs. friluftsspil med et religiøst indhold, hvilket gav ham ideen til at tage hjem og prøve at skabe et friluftsspil i hans egen by. Ikke om religiøse begivenheder, men om Nyborgs dramatiske og spændende historie.
Johannes Høirup skrev stykket sammen med skolelærer Gunnar Pedersen (også kaldet G.P.) og skuespilleren Johannes Krogsgaard, og det fik titlen Danehof i Nyborg. Forestillingen blev opført på pladsen foran Nyborg Slot med mere end 200 medvirkende og fængselsinspektør Hugo Worsaa Petersen som instruktør.
1941:
Danmark var blevet besat af Tyskland i 1940, og derfor var der ikke mulighed for at gentage succesen dette år. Men allerede året efter i 1941 blev spillene genoptaget med forestillingen De danske i Paris.
Egentlig var denne forestilling i første omgang blevet sat op ved Ollerup Gymnastikhøjskole, hvor borgerne fra Nyborg så blev fragtet til med tog. Det undrede borgmester Christian Samuel Andersen sig dog over, derfor spurgte han om man ikke også kunne opføre forestillingen i Nyborg, hvilket man herefter gjorde en enkelt gang med 1500 tilskuere ved Hesselhuset ude ved Nyborg Strand.
Forestillingen gav et overskud på hele 1.000 kroner, selv om billetterne kun kostede 1 krone stykket. Med den fortjeneste blev det besluttet, at der naturligvis skulle spilles en friluftskomedie i Nyborg igen året efter.
1942:
På baggrund af det store overskud fra året forinden rykkede spillene dette år op på scenen ved Kronprinsens Bastion og fik dermed navnet “Voldspil”. Forestillingen var Der var engang, skrevet af Holger Drachmann, som bl.a. indeholdt sangen “Vi elsker vort land”, også kendt som “Midsommervisen”. Det var temmelig fædrelandskærligt i krigstid, men når nu det var en del af en forestilling kunne tyskerne ikke bortcensurere det!
Faktisk var der allerede syv år tidligere blevet spillet et friluftsspil på Kronprinsens Bastion, nemlig vaudevillen Et Spanioler-Eventyr, forfattet af Gunnar Pedersen (G.P.), som spillede en enkelt aften den 25. august 1935. Det regnes dog ikke med til de officielle Voldspil, og placeringen på Kronprinsens Bastion var også lidt tilfældig, idet det kun var tredjevalget som sted efter Teglværksskoven og den store excercerplads. Sidstnævnte bruges i dag som Voldspillets parkeringsplads.
1943:
Årets forestilling var Sommer i Tyrol, der opførtes for første gang, og den første instruktør fra Danehofspillet i 1939, Hugo Worsaa Petersen, spillede den mandlige hovedrolle som Leopold. Det er samtidig den forestilling, der er opført flest gange på Voldspillet, nemlig hele fem gange.
Året efter gik turen fra Tyrol til København og Johanne Louise Heibergs vaudeville En Søndag paa Amager i 1944.
Efterkrigsårene (1945-1961)
1945:
Første forestilling efter krigen var Elverhøj, da man gerne ville have noget rigtig dansk på programmet. Ouverturen fra Elverhøj blev senere genstand for en meget berømt scene i “Olsen Banden ser rødt”, hvor banden bryder ind på Det Kongelige Teater mens dirigenten bliver mere og mere begejstret over sit orkester. Som et lille kuriosum kan nævnes, at dirigenten dette år på Voldspillet var Ove Peters, som var morfar til den senere instruktør Kim Harris.
De efterfølgende år bød på Foraar i Heidelberg i 1946, Champagnegaloppen i 1947 og Jomfruburet i 1948.
1949:
Ti år efter det første Danehofspil var man igen tilbage ved de historiske omgivelser ved Nyborg Slot, og som ved det første spil i 1939 handlede årets spil Nu stander landet i våde om Danehoffet, denne gang i den kongeløse tid fra 1326-1340.
På premiereaftenen regnede det så meget, at stykket i folkemunde hurtigt blev omdøbt til “Nu stander landet i væde“.
1950:
Forestillingen hed Bygmesteren, skrevet af den kendte forfatter Morten Korch som sit allerførste skuespil, og det var endda skrevet direkte til Voldspillet. Til premieren sad forfatteren og hans frue naturligvis på forreste række.
Året efter stod Czardasfyrstinden på programmet i 1951, mens man var tilbage ved slottet i 1952 for at spille Det gamle Spil om Enhver og rykkede op på Volden igen i 1953 med Den Glade Enke.
1954:
Endnu et Danehofspil ved slottet, denne gang hed spillet Valdemar Atterdag, skrevet af den kendte forfatterinde Thit Jensen. Der var royalt besøg ved det gamle kongeslot, da Kong Frederik IX sammen med Dronning Ingrid, den nyligt udnævnte tronfølger Prinsesse Margrethe og hendes lillesøster Prinsesse Benedikte overværede forestillingen 14. august 1954.
Fyens Stiftstidende var meget imponerede og skrev: ”Aldrig har en dansk amatørscene præsteret noget sådant. Nyborgspillet placerer sig fra i aften som en af de førende friluftsscener i Norden.”
Året efter var man tilbage på Volden for at spille Ziegeunerbaronen i 1955.
1956:
Sidste gang i efterkrigsårene at der blev opført Danehofspil ved slottet. Stykket handlede om Christian II fra hans fødsel den 1. juli 1481 på Nyborg Slot og det temmelig dramatiske liv han levede indtil sin død den 24. januar 1559 i Kalundborg.
1958:
Elverhøj blev opført for anden gang, og igen spillede noget kongeligt ind på valget af forestillingen. Tronfølgeren Prinsesse Margrethe var nemlig fyldt 18 år tidligere på året, og det skulle fejres med det mest danske der kunne findes på i de år, nemlig J. L. Heiberg og Kuhlaus værk om Chr. IV og hans fortrædeligheder.
De efterfølgende forestillinger var Fuglekræmmeren i 1959, Greven af Luxemborg i 1960 og Czardasfyrstinden i 1961.
Kendte klassikere og en legendarisk instruktør (1962-1967)
1962:
For første gang kom der en amerikansk musical på plakaten, nemlig Oklahoma skrevet af Rodgers & Hammerstein. Forestillingen blev instrueret af den senere kendte skuespiller Birthe Backhausen, og forfatterduoen Rodgers & Hammerstein skulle også stå bag en del af de senere Voldspil.
1964
Voldspillet havde 25-års jubilæum, og det skulle fejres med en førstegangsopførelse af Landmandsliv. Forestillingen fik året efter premiere som film med Lone Hertz, Morten Grunwald og Ellen Winther i hovedrollerne.
1965:
Det var anden gang, at Sommer i Tyrol blev sat op, og denne gang blev forestillingen spillet året efter, at den umådeligt populære filmudgave med bl.a. Dirch Passer, Susse Wold og Ove Sprogøe havde haft premiere.
Den mandlige hovedrolle som Leopold blev spillet af en 18-årig Arne Lundemann, der på det tidspunkt var syngende kok på Hotel Nyborg Strand. Han kom til at spille rollen på Volden hele tre gange, og også i andre sammenhænge har han spillet den forelskede overtjener på Hotel Den Hvide Hest.
Oprindelig skrev forfatteren Ralph Benatzky faktisk rollen som Leopold til den danske skuespiller Max Hansen i 1930, og han kom til at spille rollen mere end 3000 gange!
1966:
Det var i disse år, at mange af de meget populære danske musikfilm blev lavet, og Voldspillet tog dem som regel op ganske få år efter. Dette var også tilfældet i 1966, hvor der stod Frøken Nitouche på programmet, som i 1963 havde haft filmpremiere med Lone Hertz og Dirch Passer i hovedrollerne. I modsætning til Sommer i Tyrol varede det dog lang tid, inden denne forestilling blev sat op igen, der skulle nemlig gå hele 53 år frem til jubilæumsåret 2019!
1967:
Årets forestilling var Champagnegaloppen, og Voldspillets bestyrelse ringede til Odense Teaters direktør, Kai Wilton, for at få hjælp til at finde en instruktør.
Wilton svarede: ”Jo, jo selvfølgelig kan jeg da hjælpe Dem. Jeg har lige den mand, De skal bruge… Erik Bent Svendlund… fest og store optrin? Ja, men det er lige ham. Han har masser af fantasi, hvis den bare ikke løber løbsk for ham, skal De nok få glæde af ham”.
Og glæde af ham, det tør man godt sige at Voldspillet fik. Svendlund forblev nemlig instruktør de næste 32 år i træk, indtil hans sidste forestilling som instruktør på Volden i 1998. Han var senere også med til etablere flere andre friluftsspil efter inspiration fra Nyborg Voldspil, bl.a. H.C. Andersen Festspillene i Odense, 7-Kanten ved Varde, Frøbjerg Festspil ved Aarup og Vilhelmsborg Festspil ved Aarhus.
En brand, et drama og en båd (1968-1978)
1968:
Forestillingen Rose Marie fik en dramatisk optakt. Om natten efter generalprøven brændte hele scenografien ned, det hele så sort ud og forestillingen måtte naturligvis aflyses – troede man! Men i takt med at rygtet om den nedbrændte scene spredte sig, mødte byens håndværkere op på volden, og i løbet af dagen lykkedes det dem at få genrejst scenen. Ja selv borgmesteren, ”Den stærke smed” Børge Jensen, kom og hjalp med at få bygget scenen op.
Bryggeriet Carlsminde, der var den nærmeste nabo, sendte kasser med øl op til de hårdtarbejdende scenebyggere. En central del af scenen – en totempæl, som scenograf Georg Nielsen havde brugt meget tid på at få lavet – blev rekonstrueret, dog i flamingo denne gang: ”Men det ses jo ikke, når musikken spiller,” sagde Georg Nielsen. Premieren var reddet, og ingen af de 1600 publikummer lagde mærke til noget.
1969:
Nyborg ligger som bekendt på Fyn, og gennem tiden har mange fynboer stået på Voldspillets scene og fremsagt deres replikker med fuld fynsk dialekt. En af dem er Leif “Busser” Jensen, der i forestillingen Paganini spillede en gendarm, og til en forestilling stormede han ind på scenen og brølede: “Hænderne ap eller jæ' sky'er!” Arne Lundemann, der lå gemt under et bord, stak hovedet frem og sagde så: “Sky' ham bar', jæ' ka' heller it' fordrag' ham!”
1970
Operetten Grevinde Maritza blev sat op for første gang med kongelig balletdanserinde Nini Theilade som koreograf. Hun er formentlig det mest internationalt kendte navn, der gennem tiden har været en del af et instruktørteam på Voldspillet, og hun var aktiv til efter hun blev 100 år i 2015!
1971:
Nyborg by havde 700-års jubilæum, og Nyborg Slot havde 800-års jubilæum. Derfor besluttede Nyborgs byråd, at de to begivenheder skulle fejres med et stort og flot festspil, som blev til Drama på Nyborg Slot, det hidtil sidste Danehofspil opført foran slottet. Instruktør Svendlund skrev selv stykket, og spillenes dirigent Uffe Agerschou – i øvrigt også dirigent i Tivoli – komponerede musikken.
Kong Frederik IX og Dronning Ingrid overværede premieren sammen med tronfølgeren Prinsesse Margrethe, og kongen fik overrakt en gylden dirigentstok i pausen på Danehofkroen.
1972:
Svendlund havde en gammel drøm om at spille Show Boat så at sige direkte på vandet ved Nyborg Vold. Derfor indviede man en ny scene nede ved voldgraven, også kaldet ”sygehusgraven”, som hvilede på pæle ud i voldgravens vand med tilskuerpladserne opbygget som et amfiteater på voldens skråning.
Men for at spille forestillingen, måtte man jo have en båd, og derfor byggede man ”Bomuldsblomsten” i fuld størrelse med plads til 20 mennesker ombord, og den kunne så komme sejlende hen til scenen for at lægge til på det rette stikord. Det var også debuten for den senere operasanger Jørgen Klindt i rollen som Joe, som sang den berømte “Old Man River”.
De maritime takter blev fortsat med South Pacific i 1973, mens Ziegeunerbaronen kom på plakaten for anden gang i 1974.
1975:
Årets forestilling var Annie Get Your Gun, og en 18-årig pige fra Langeskov imponerede instruktør Svendlund så meget til optagelsesprøven, at hun naturligvis skulle have rollen som Annie Oakley. Det var Betty Glosted, som dog forårsagede noget panik bare to dage inden premieren, da hun mistede stemmen.
Voldens “mirakeldoktor”, Jørgen Richard, fik reddet både stemmen og premieren ved at give Betty et par indsprøjtninger, hvilket fristede en af de andre hovedroller, Jack Villadsen, til at få en tilsvarende sprøjte, når nu den hjalp så godt på stemmen. Han afstod dog alligevel fra det efterfølgende, da han fik at vide at sprøjten indeholdt stryknin!
1976:
Som det første amatørteater i Skandinavien fik Voldspillet rettighederne til at opføre My Fair Lady. Voldspillet lejede kostumer af den professionelle opsætning, der havde spillet året forinden, og det var et krav at alle medvirkende havde godkendte kostumer på!
Ligesom året inden havde Betty Glosted igen den kvindelige hovedrolle, hvilket hun også havde i 1977, hvorefter hun begyndte sin professionelle karriere som sanger og skuespiller.
Forestillingen blev efterfulgt af Oklahoma i 1977 og Farinelli i 1978.
Dobbelt jubilæum, nyt hus og nye forestillinger (1979)
1979:
Voldspillet havde 40-års jubilæum, og det skulle fejres med ikke bare én men to sommerforestillinger. Svendlund ville gerne lave en teaterudgave af den danske filmklassiker Mød mig på Cassiopeia og kontaktede derfor komponisten Kai Normann Andersens enke, Ellen Gottschalch, som efter indledende betænkeligheder gav ham lov til at bearbejde manuskriptet til Voldspillets amatører.
Men skepsissen blev gjort til skamme, da hun kom til premieren og græd af glæde over det hun så. Hun var endda så begejstret, at da hun efter forestillingen kom på scenen og blev hyldet, satte den 85-årige Gottschalch gang i en ekstra omgang af “Gå ud og gå en tur” – dét nummer hun selv sang som Rosa Elias i den originale film fra 1951.
Én forestilling var dog ikke nok for at fejre jubilæet, så bare seks dage efter sidste forestilling på Mød mig på Cassiopeia var der premiere på Jesus Christ Superstar med et helt nyt hold på scenen, der havde øvet sideløbende med holdet fra Cassiopeia.
Begge forestillinger blev sat op på scenen ved voldgraven, og netop vandet udgjorde en spektakulær medspiller, da Jesus i skikkelse af Johnnie Madsen begyndte forestillingen med at gå hen over vandet ved hjælp af nogle planker fem cm. under vandoverfladen.
1979:
Det var ikke bare på Volden, at der var gang i aktiviteterne. Voldspillet havde i mange år haft et ønske om at have et samlet hus til at kunne lave nogle mindre forestillinger i, samt have plads til systue, rekvisitrum og servering. Bestyrelsen havde et godt øje til Slotsmøllen på byens mest centrale plads, Torvet, som på daværende tidspunkt ikke havde været i brug og derfor havde stået tom siden 1929.
Det var den daværende formand Helmer Hansen som stod i spidsen for det hele, både selve købet og også arbejdet, idet han var murermester. Frivillige Voldspillere brugte derefter 5 år på at indrette huset, og i 1984 kunne det tages i brug. På siden af Slotsmøllen lå Landmandscaféen, som senere lukkede og blev integreret med resten af Slotsmøllen, og idag befinder bl.a. Voldspillets billetkontor sig i “Landmanden”'s lokaler på Stendamsgade.
Flere aktiviteter og landskendthed (1980-1988)
1980:
Jubilæet året forinden, med to sommerforestillinger og købet af Slotsmøllen, havde kostet både på økonomien og kræfterne i Voldspillet, og derfor holdt man sig i de næste seks år mest til de kendte klassikere indenfor operette og musicals, som man vidste publikum elskede og ville komme i stort tal for at se.
Den første af dem var Voldspilsklassikeren over dem alle, nemlig Sommer i Tyrol. Igen var det med Arne Lundemann i hovedrollen som Leopold, og denne gang spillede han overfor Voldspillets mangeårige korinstruktør Ingrid Grønnegaard som Josepha.
Klassikerrækken blev fortsat med Den Glade Enke i 1981, Flagermusen i 1983, Grevinde Maritza i 1984 og Annie Get Your Gun i 1986.
1982:
I rækken af de kendte klassikere blev der fundet plads til at vove lidt i 1982, da der kom bare bryster og netstrømper på scenen i forestillingen Can Can. Fyens Stiftstidende kunne berette, at man med “Masser af pikanteri og dejlige melodier nok skal lokke folk til årets Voldspil. Der regnes med 30.000 tilskuere” – og i en sommer uden en eneste regnsvejrsdag kom der hele 33.000 tilskuere.
1985:
Sommerforestillingen var Landmandsliv, og selv om man siger at man skal prøve at undgå børn og levende dyr på scenen, var der indforskrevet en levende gris som medspiller. Den var dog ikke altid til at styre, og en dag havde den bidt en skuespiller og regissør, som derfor måtte en tur på skadestuen.
Der blev de modtaget af sygeplejerske og Voldspiller Bodil Klint, der spurgte hvad der var sket? ”Der er et dumt svin, der har bidt os!”, svarede skuespiller Preben Madsen. ”Nå”, svarede Bodil, ”er Erik Bent nu også begyndt at bide”?
1985:
Det var også året, hvor de første forestillinger i Slotsmøllen blev opført, nemlig Den Spanske Flue om foråret, Maskerade om efteråret og Vennernes Julerevy om vinteren. Hermed begyndte endnu en tradition, hvor Voldspillet – foruden den årlige sommerforestilling – begyndte at spille forestillinger på andre tidspunkter af året.
1987:
Der blev rusket lidt op i de traditionelle forestillinger ved at sætte West Side Story på plakaten. Svendlund havde stiftet Fame-skolen i Odense, hvor han havde fat i mange af de fynske sang- og skuespiltalenter, og derfor ville han gerne lave en forestilling på Voldspillet, hvor de unge talenter kunne bruges.
Forestillingen i sig selv blev ikke nogen publikumssucces, bl.a. fordi det var en meget regnfuld sommer, men på rollelisten sås bl.a. de senere skuespillere Ulrich Thomsen og Therese Glahn samt Voldens senere korinstruktør Johnny Jørgensen og koreograf Peter Friis.
1988:
Voldspillet var nu blevet så landskendt, at publikum ikke kun var lokalt men også kom fra andre egne af Fyn og resten af landet. Og ikke nok med det, også Danmarks Radio kom forbi og optog hele forestillingen Ziegeunerbaronen, som blev vist på TV i pinsen 1989.
1988:
Der blev også fortsat spillet forestillinger på Slotsmøllen udenfor sommersæsonen, og hvor det tidligere havde været forestillinger til et voksent publikum var dette året hvor den første familieforestilling blev spillet om vinteren. Det var Folk og Røvere i Kardemomme By, instrueret af Niels Erik Johannesen, som begyndte den nye tradition med vinterforestillinger rettet mod børn og familier.
Endnu et jubilæum og publikumsrekord (1989-1992)
1989:
Voldspillets 50-års jubilæum skulle fejres med et brag, og derfor rykkede man tilbage til den spektakulære men lidt upraktiske scene ved voldgraven. Man valgte også at spille en forestilling for første gang, nemlig Sound of Music af Rodgers & Hammerstein. Formanden undrede sig dog over, at Svendlund gerne ville sætte netop den forestilling op, da Svendlund var faldet i søvn i teatret da han og bestyrelsen havde været en tur i London for at se forestillingen!
1990:
Den foreløbig sidste gang der blev spillet forestilling ved voldgraven, og det blev med den samme forestilling som første gang i 1972, nemlig Show Boat.
1991:
Forestillingen My Fair Lady blev en bragende publikumssucces. Næsten 35.000 mennesker satte en rekord for antal publikummer til en sommerforestilling, som endnu ikke er slået. Der var så også plads til 2200 publikummer pr. forestilling da alle sad på træbænke, derfor kunne der klemmes en del flere mennesker ind på den samme plads, som i dag optages af 1250 plasticstole.
Succesen blev fulgt op med endnu en klassiker i form af Den Glade Enke i 1992.
Førstegangsforestillinger og afsked med Svendlund (1993-1999)
1993:
Efter nogle år med de klassiske forestillinger og operetter tog Voldspillet musicalen Oliver! op, skrevet af Lionel Bart. De mange publikummer kunne bl.a. opleve den senere skuespiller Kim Hammelsvang i rollen som Lurendrejeren.
Også i 1994 og 1997 var der en forestilling på plakaten for første gang, nemlig hhv. Guys & Dolls og Hello Dolly, mens 1995 bød på et gensyn med Flagermusen og 1996 med Sommer i Tyrol – uden Arne Lundemann.
1998:
Efter 32 år i træk og 33 forestillinger (da der var to sommerforestillinger i 1979) var dette året, hvor Svendlund instruerede sin sidste forestilling på Voldspillet. Årets forestilling var Annie Get Your Gun med flere kendte ansigter fra Voldspillet på scenen, bl.a. den senere formand Jørgen Dyhrberg som Hotelejer Wilson.
Året efter stod den nye instruktør Kurt Dreyer i spidsen for Oklahoma.
Nyt årtusinde og nye tider (2000-2008)
2000:
Et nyt årtusinde bragte en ny forestilling til Voldspillet, da man fik mulighed for at kunne lave Skandinavienspremiere på Singin' in the Rain. Heldigvis kunne den megen syngen i regnen foregå i kontrolleret nedbør ved den vandinstallation, der var lavet på scenen.
Det første år i det nye årtusinde bød på pause for en af traditionerne, nemlig de små kabaretforestillinger i Slotsmøllen om foråret. De sidste fire år til og med år 2000 var overskriften Kabaret Nostalgica med forskellige undertemaer, og derefter gik der nogle år uden forårsforestillinger.
2001:
Årtusindets andet år bød til gengæld på en udfordring. Voldspillet ville gerne lave forestillingen Crazy for You, men den forestilling kræver mange dygtige dansere, og efter flere optagelsesprøver var der simpelthen ikke nok dansere til at kunne gennemføre forestillingen.
I stedet satte man en klassiker på plakaten, nemlig Sound of Music som man også havde haft succes med første gang den blev spillet 12 år tidligere.
De efterfølgende års sommerforestillinger blev en tilbagevenden til de velkendte klassikere, som tidligere havde været succeser på Volden, nemlig Mød mig på Cassiopeia i 2002, My Fair Lady i 2003, South Pacific i 2004 og Show Boat i 2005, alle årene med Kurt Dreyer som instruktør.
2003:
Efter tre års pause blev forårsforestillingerne genetableret på Slotsmøllen. Vinterforestillingerne var primært for børnene og sommerforestillingerne for de voksne, men der var pludselig mange unge mennesker, som var for gamle til vinterforestillingen og for unge til sommerforestillingen.
Derfor etablerede gruppen af unge med Sofie Sarbo som instruktør en tradition med ungdomsforestillinger om foråret, hvilket fortsatte hvert år frem til og med 2015.
2006:
Voldspillet ville gerne i en ny retning med et nyere repertoire, og bestyrelsen vendte sig mod den danske succesmusical Atlantis, hvor man fik en af musicalens forfattere Sune Svanekier som instruktør. Heldigvis gik forestillingen ikke under som det rigtige Atlantis, da næsten 20.000 publikummer kom forbi Voldspillet.
Der var også et pænt antal besøgende til Cabaret i 2007 og Evita i 2008, hvor Sune Svanekier fortsat var instruktør.
Vanskelige år og tilbage til succes (2009-2015)
2009:
Man havde forgæves forsøgt i 2001, men nu lykkedes det 8 år senere: Nemlig at sætte musicalen Crazy for You op, som fik den kendte skuespiller Finn Nielsen som instruktør. Han vendte tilbage til Volden, efter at have været koreograf på forestillingerne i årene 1974-1976.
Det var også Voldspillets 70-års jubilæum, og det var endda så heldigt, at Dronning Margrethe lagde vejen forbi den gamle kongeby i juni måned.
Selv om premieren først var halvanden måned senere, blev der improviseret og sammensat et program, sådan at man kunne underholde Majestæten på en smuk solskinsdag. Det var tredje gang Dronningen overværede et voldspil, efter at have været publikum til Danehofspillene ved slottet i 1954 og 1971.
2010:
Både Danmark og resten af verden havde været inde i en økonomisk krise et par år, og det kunne også mærkes på Voldspillet. Hvor der i de største år op til og med 1990'erne var op mod 30.000 publikummer til en sommerforestilling, så var det kun omkring det halve antal besøgende i de sidste år af 00'erne.
Derfor var der brug for en publikumstræffer, og man tog en tidligere succes op, nemlig Oliver! med Sofie Sarbo som instruktør. En regnfuld sommer kombineret med færre penge blandt folk generelt gjorde dog, at der kun kom omkring 10.000 publikummer, hvilket var ganske skuffende i forhold til forventningerne.
2011:
Dramatik eller lettere underholdning? Det var spørgsmålet for Voldspillet efter et par år i træk med skuffende publikumstal.
Efter nogle lidt tungere forestillinger handlingsmæssigt i 2006, 2007, 2008 og 2010 valgte man derfor den morsomme genre i 2011 med forestillingen The Producers. Ny instruktør var Kim Harris, men selv med fornemme anmeldelser og tilbagemeldinger fra publikum kom der under 10.000 tilskuere og så forestillingen – klart under forventningerne.
2012:
Nu skulle man søge tilbage til rødderne. Der var ikke råd til flere sats på de for publikum mere ukendte forestillinger, og derfor var det klassikerne der kom på programmet de følgende år. Den første af dem var Sommer i Tyrol, hvor det lykkedes at få Arne Lundemann og Betty Glosted til at spille de to hovedroller som Leopold og Josepha.
Satsningen var rigtig, for man fordoblede næsten publikumstallet i forhold til året før, da 18.500 kom forbi fortrædelighederne på Hotel Den Hvide Hest.
Succeserne kom også i hus årene efter med flotte publikumstal til Mød mig på Cassiopeia i 2013, My Fair Lady i 2014 og Sound of Music i 2015, alle årene med Kim Harris i spidsen.
Fortid og nutid møder fremtid (2016-2023)
2016:
Succeserne i de fire år forinden havde givet luft i Voldspillets økonomi, til gengæld havde der også været satset på større navne med professionel baggrund øverst på plakaterne. For at komme tilbage til Voldspillets rødder med dygtige amatører på scenen valgte man derfor at finde Atlantis frem igen, hvilket gjorde at rigtig mange af de lokale unge (og lidt ældre) Voldspillere kunne komme på scenen.
Instruktør var Daniel Bohr, og omkring 15.500 publikummer så den danske musical på Volden.
2017:
En af de forestillinger, som er blevet spillet hos rigtig mange amatørteatre gennem årene, er Grease. På Volden var den dog aldrig blevet spillet før dette år, og med Daniel Bohr som instruktør og ægte 50'er-stil både på scenen og blandt publikum, var der højt hår, strutkjoler og læderjakker for alle pengene. Det endte med det bedste publikumstal i over 25 år, da mere end 23.000 publikummer kiggede forbi i de lune sommernætter.
2018:
Nogle år er regnfulde, andre er knastørre. Derfor var årets forestilling Singin' in the Rain lidt af et paradoks, fordi det var den tørreste og varmeste sommer i mands minde. Derfor gjorde det faktisk ikke noget for skuespillerne på scenen, når vandingsanlægget gik i gang i slutningen af første akt – for andet vand kom der egentlig ikke på scenen den sæson! Forestillingen blev set af 15.000 publikummer og havde Vicki Berlin og Nikolaj Tarp som instruktører.
2019:
80-års jubilæet skulle fejres med manér, derfor valgte man at tage en klassiker op igen og spille Frøken Nitouche. Den kendte skuespiller Flemming Jensen fik opgaven med at bearbejde manuskriptet til brug på Volden samt at være instruktør på forestillingen, og sammen med resten af holdet blev der skabt en publikumssucces med 20.000 besøgende.
2019:
Jubilæet blev også fejret med en Jubilæumsaften på Slotsmøllen i slutningen af året, hvor tidligere og nuværende kendte Voldspillere som bl.a. Kim Hammelsvang, Betty Glosted, Mikkel Moltke Hvilsom, Bente Jensen og Jesper Trolle, sammen med Lars Nicolajsen på klaver og Simon Falk som konferencier, gav publikum en underholdende blanding af musikalske indslag og talkshow i en gennemgang af de 80 års Voldspilshistorie.
2020:
For første gang siden 2. verdenskrig var ydre omstændigheder baggrunden for, at alle Voldspillets aktiviteter måtte aflyses. Da coronaepidemien tog fart og hele Danmark lukkede ned, blev det nødvendigt at aflyse den planlagte sommerforestilling Cyrano.
Senere på året så det hele lysere ud, og forberedelserne til vinterforestillingen Peters Jul var stort set færdige, men ak. Landet blev igen blev lukket ned, og forestillingen måtte derfor aflyses bare fem dage inden premieren.
2021:
Der var igen håb om, at det var muligt at lave forestillinger både på Volden og i Slotsmøllen. De første prøver til årets sommerforestilling Vi maler byen rød: The Musical gik i gang i april måned i skyggen af den fortsatte coronaepidemi, hvilket betød at man kun måtte mødes i mindre grupper og helst udendørs. Derfor måtte både danseprøver og de første sceneprøver holdes udenfor Slotsmøllen og ved Voldspillets værksted, hvilket var noget af et puslespil for det kreative team med instruktør Rasmus Mansachs i spidsen.
Heldigvis lykkedes det at få sat forestillingen sammen, og selv med fortsatte restriktioner kom 16.500 publikummer forbi til 80'er-fest med Melodi Grand Prix-tema.
2021:
Den aflyste vinterforestilling fra året før, Peters Jul, blev også gennemført, og på den måde blev det alligevel jul på den gamle Slotsmølle.
2022:
Sommeren bød på en tur til stjernerne med den danske musicalklassiker Mød mig på Cassiopeia, som de 14.000 publikummer kunne opleve i en lidt mere opdateret version. Instruktør Jesper Dupont havde bearbejdet manuskriptet i samarbejde med makkerparret Vase/Fuglsang og Kasper Wilton, i respekt for det fantastiske materiale og ikke mindst Kai Normann Andersens tidløse musik.
2023:
Forsommeren stjal det gode sommervejr fra spilleperioden, da scenen var sat til Kit Kat Klub i slutningen af 1920'ernes Berlin i musicalen Cabaret. Den evigt aktuelle forestilling af Kander & Ebb havde endnu en gang Jesper Dupont som instruktør, og sammen med koreograf Peter Friis, sang- og korinstruktør Johnny Jørgensen og kostumier Michael Nøhr blev der skabt et helt særligt univers på den gamle voldspilsscene. Vejret viste sig dog som mere en mod- end medspiller, dog valgte 11.000 publikummer at opleve den særlige stemning i forestillingen.
Videoer om Nyborg Voldspils historie
Kom med Simon Falk og Jesper Trolle rundt til de lokaliteter, hvor Nyborg Voldspil har spillet forestillinger gennem årene.
Her gennemgår de Voldspillets mere end 80-årige historie og fortæller om stort og småt der er foregået.
Se de detaljerede oversigter over alle de tidligere forestillinger ved at klikke på knappen.