Siden er under opdatering og er klar senest fredag den 16. august.

Vinterskolen

Om Vinterskolen

Vinterskolen har eksisteret siden 1993 hvor originaltanken var, at børn og unge gennem undervisning kunne dygtiggøre sig til at deltage i Nyborg Voldspils mange forestillinger.

Denne tanke har igennem de sidste mange år været under udvikling, og vinterskolen er nu et stort fritidstilbud for alle børn og unge, som bare elsker enten at danse, synge, spille teater eller alle 3 ting, uden nødvendigvis med et ønske om at deltage i en forestilling. Vinterskolen er hermed et sted for alle, der ønsker fællesskab, samvær, læring og viden.

Vinterskolens grundværdier er, at der er plads til alle og vi rummer alle. Vi gør en dyd i, at vi sammen med dig finder det helt rigtige hold, hvor du vil kunne udfolde dig som lige netop dig!

Der tilbydes undervisning i:

  • Dans: Fra 4-25+ år
  • Drama: Fra 8-18 år
  • Sang/kor: Fra 18+ år

Vi tilbyder undervisning på 12 forskellige hold i både drama, sang og dans i forskellige stilarter, hvor underviserne tilrettelægger en undervisning der passer til sæsonens elever.

Kan du ikke vælge et hold og har lyst til at gå på flere, så frygt ej, der er rabatter til dem som vælger at gå på flere hold og holdene er struktureret sådan, at der ikke er overlap. Så kom endelig på flere hold.

Vinterskolens sæson forløber over 12 gange før jul og fortsætter igen 12 gange efter jul. Det betyder at du betaler kontingent af 2 rater.

Lyder Vinterskolen som et sted for dig, så er du altid velkommen til en prøvetime og en uforpligtigende snak!

Vinterskolens kreative team og leder glæder sig til at byde dig og dine venner, veninder og familie velkommen i sæson 2023/24!

Sæson 2023/24

Sæsonen begynder med de første undervisningsgange fra uge 2 (8. Januar 2024).

Hold: 

Klik på kategorien for at læse mere om holdene og underviserne:

Mandag
Dans

16.30-17.15
Hold 12:
Mini danse Trolls (5-6 år)

17.15-18.45
Hold 7:
Performing Dance – begynder/let øvede (10-12 år)

Tirsdag
Dans

16.30-18.00
Hold 4: 
Performing Dance – øvede (10-12 år)

18.00-19.30
Hold 5:
Performing Dance (13-16 år)

19.30-21.00
Hold 6:
Performing Dance (16-25 år)

Onsdag
Drama

16.30-18.00
Hold 10:
DRAMASpirerne (8-11 år)

18.00-19.30
Hold 11:
Impro og Teatersport (12-18 år)

Torsdag
Dans

16.00-16.45
Hold 1:
Mini danse Trolls (4-5 år)

16.45-17.45
Hold 2:
MGP Movers (6-8 år)

17.45-18.45
Hold 3:
Disney Dancers (8-10 år)

Sang & kor

19.00-21.00
Hold 9:
Voksenkor (18+ år)

Ofte stillede spørgsmål

Vinterskolen drives til dagligt af Maria Kronborg, som har været i voldspilsregi i 18 år, Hun står til rådighed på mail eller telefon for spørgsmål eller andet, stort set hele året rundt alle ugens dage. Maria kommer ofte også i huset til undervisning og her er du altid velkommen til at bringe ris og ros, forslag eller andet som kan forbedre Vinterskolen, som hele tiden er i udvikling. Du er også altid velkommen til en sludder for en sladder.

Bag sig har Maria et team af utrolig kompetente undervisere, som underviser i lige præcis det de er bedst til og brænder for. Alle undervisere bliver ansat ud fra deres kompetencer og der bliver løbende fagligt evalueret og sparret med leder og de andre undervisere.

Vinterskolen hører under Nyborg Voldspil og er derfor en del af en privatejet institution.

Al undervisning foregår i eget hus i Slotsmøllen, Torvet 12, Nyborg.

Vinterskolen er en del af voldspillet, men giver ikke direkte adgang til at deltage i en forestilling, da det kræver audition ved det pågældende kreative team.

Ja, det er der. Til foråret primo april afholder Vinterskolen en stor opvisning med lyd, lys og kostumer. Her viser vi hvad vi har arbejdet på siden september på de forskellige hold. Det er en stor dag for familie og elever.

Forældre er selvfølgelig velkommen til at hente og bringe deres børn. Dog vil vi gerne have at forældrene opholder sig i krostuen eller tager hjem, mens der er undervisning.

Vi har dygtige og kompetente undervisere, som passer på jeres børn så længe de er på Slotsmøllen, og dette beder vi også forældrene om at sætte sin lid til. Vi skaber et trygt rum for læring, og kontakter selvfølgelig jer forældre hvis der opstår problemer, hvilket der meget sjældent gør.

Hvis der er forældre til stede, oplever vi ofte at børnene bliver ukoncentrerede og mister fokus fra undervisningen.

Nej, du må ikke optage undervisning, da vi følger EUs GDPR regler. Har du brug for at optage noget så du kan øve hjemme, så spørg den pågældende underviser om du må.

Der skal altid samtykke til film og billeder og må kun bruges til internt brug og ikke offentligt.

Svaret er oftest ja, dog skal det vendes med den pågældende underviser eller leder. Alle er velkomne, og alle har en prøvetime på de hold de har interesse i. Der skal sig gøres opmærksom på, at fra 2. undervisningsgang læres der koreografier, sange eller teaterstykker, som skal bruges til undervisning, og starter du derfor midt i en sæson, kan det være lidt overvældende.

Vi hjælper selvfølgelig nye elever, men vær opmærksom på at de elever der går på holdet, allerede har lært en masse, men alle kan nå at lære det, for hvor der er vilje er der vej! Så hold dig ikke tilbage med at få en prøvetime.

Svaret er både ja og nej, kostumer betaler du ikke for, da vi har en fantastisk systue på stedet, som kan låne os det meste. Dog kan det være at vi beder jer om at tage fx en hvid t-shirt med. Vi beder jer kun om at tage noget med, som vi formoder de fleste har i sit hverdagsskab, og forventer ikke du går ud og køber nyt.

Derudover har vi et træningssæt, bestående af bukser, t-shirt og trøje. Det er valgfrit om du vil købe dette sæt og forventes ikke at du har det. Du kan købe det som helt sæt, eller købe det som enkeltdele.

Har du spørgsmål til hold, tilmelding og ændringer, kan du skrive til os på email eller udfyld kontaktformularen og send til os.

Maria Kronborg

Leder af Vinterskolen og underviser i dans