I 2012 satte vi kursen mod Østrig i Sommer i Tyrol. Ralph Benatzkys operette i Erik Bent Svendlunds bearbejdning lokkede 18.500 glade publikummer til, som fik glade genhør og gensyn med de gode melodier og ikke mindst Arne Lundemann og Betty Glosted som Leopold og Josepha.
Det er højsæson i ”Den hvide hest”. Turisterne kommer, men må vente på regningen, som Leopold kommer med i sit eget tempo (”Ja, ja nu kommer jeg”).
Leopold er blevet forelsket i sin chef, værtinden på den hvide hest, Josepha. Hun er imidlertid forelsket i Dr. Siedler, en advokat fra Berlin. Han er dog ikke med båden, men det er fabrikant Julius Møller fra København og hans datter Annelise.
Møller er i gang med en dødelig retssag mod Sülzheimer, en fabrikant, der laver underbeklædning med lufthuller til at knappe i ryggen. Møllers knappes foran! Dr. Siedler, Sülzheimers advokat, forelsker sig i Julius Møllers datter Annelise. Leopold erklærer sin kærlighed overfor Josepha, men det koster ham jobbet for indblanden i hendes private anliggender. Inden han rejser, synger han om sin kærlighed til hende. (”Rigdom har jeg ej”).
En ny gæst ankommer til hotellet, Sigismund Sülzheimer, søn af fabrikant Sülzheimer (”Man kan vel ikke gøre for, at man har charme”). Samtidig ankommer en professor Hinzelmann og dennes datter Clara. Sigismund får et godt øje til Clara. Under en bjergvandring møder Julius Møller Dr. Siedler, og de lægger en plan: Annelise skal giftes med Sigismund, så kan de to konkurrenter slås sammen og sagen er ude af verden! Voila!
På “Den Hvide Hest” får Leopold besked om, at kejseren, Franz Joseph, kommer til hotellet. Josepha kan ikke klare det uden Leopold, og hun skynder sig at genansætte ham. (Franz Joseph sidste kejser i Østrig Ungarn, dør 1916.)
Josepha beder kejseren skrive i sin poesibog (”Livet er nu engang så”), hvilket får hende til at se på livet på en anden måde. (Lidt à la: Kan man ikke få den man elsker, må man elske den man får). Leopold kommer for at få skrevet i sin skudsmålsbog, men Josepha vil ikke lade ham gå, før han har læst, hvad der står:” Opsagt på grund af indblanding i mine personlige forhold, men engageret på livstid som ægtemand!”
Rasmus Steenberg – Kapelmester, keyboard, ukulele, melodika
Morten Drejer – Saxofon, fløjte
Marie Sønderby Larsen – Keyboard, basun
Rasmus Clemens – Slagtøj
Jasper Greve – Kontrabas
Per Morten Bye – Trompet, flügelhorn
Susanne Skov – Horn
Marina Langert – Basun