Nyborg Voldspils Venner

 

Hvad er Nyborg Voldspils Venner?

I mange år var Nyborg Voldspils Venner grundstammen i de sociale aktiviteter, der finder sted hvert år både i forbindelse med produktionerne og i de mellemliggende perioder. “Vennerne”, som de kaldes i daglig tale, har været med til at styrke sammenholdet blandt alle voldspillere, nye som gamle, unge som ældre, tidligere som nuværende, og derfor er det med både stor glæde og stolthed, at vi nu kan genoplive foreningen efter godt 10 års pause.

Vennerne vil fremover arbejde på at styrke de nuværende traditioner, genoptage gamle aktiviteter og ikke mindst udvikle nye og sjove tiltag, der skal være med til at gøre livet som voldspiller til en fest! Vi håber derfor at rigtig mange derude har lyst til at bakke op og selvfølgelig melde sig ind, så vi kan gøre endnu mere for verdens bedste frivillige. 

Nyborg Voldspils Venner er en støtteforening for Nyborg Voldspils mange frivillige og den holder til på Slotsmøllen, Torvet 12, 5800 Nyborg.

Foreningen administreres i det daglige af bestyrelsen, mens festudvalget tager sig af arbejdet med at arrangere og afvikle de mange arrangementer. Ønsker du at være en del af festudvalget eller vil du høre mere, kan du skrive til vennerne@nyborgvoldspil.dk.

 

 

Medlemskab

Som medlem i Nyborg Voldspils Venner er du også automatisk medlem af Foreningen Nyborg Voldspil, og en del af kontingentet går derfor direkte dertil.

Som medlem er du sikret adgang til ALLE arrangementer afholdt af Vennerne og du vil til de fleste arrangementer få gratis adgang eller andre gode fordele. Vigtigst af alt er du med til at bakke op om voldspillerne og bidrage til fællesskabet både på og omkring produktionerne.

I kalenderen finder du en oversigt over alle de planlagte arrangementer i 2023/2024, så der er masser at se frem til!

 

Kontingent sæson 2023/2024

NY SÆSON STARTER D. 1. SEPTEMBER 2023.
NYT KONTINGENT VEDTAGET V. GENERALFORSAMLINGEN D. 21. NOVEMBER 2022.

Voksne (fra 16 år): 100 kr.

Børn (t.o.m. 15 år): 40 kr.

Familieabonnement*: 150 kr.

Lyder det som noget for dig? Tryk på knappen nedenunder og meld dig ind via. Conventus.

*Familieabonnement er inkl. 2 voksen-medlemskaber + alle hjemmeboende børn under 16 år. Ved indmeldelse meldes først den betalende voksne til og gennemfører betalingen. Herefter indmeldes voksen nr. 2 med SAMME BOPÆLSADRESSE. Denne indmeldelse vil blive gennemført uden betaling.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til vores mail.

Nyborg Voldspils Venners bestyrelse:

Formand: Benjamin Holmstrøm Nielsen

Næstformand: Thor Hansen

Kasserer: Louise Dencker Rasmussen

Sekretær: Vivian Birk

Medlem: Sigrid Bording

Medlem: Jannie Lyth

Medlem: Jeppe Skov

1. Suppleant: Martin Edvardsen

2. Suppleant: Louise Nordstjerne

 

Kontakt:

Vennerne@nyborgvoldspil.dk

Benjamin Holmstrøm Nielsen

Formand for Nyborg Voldspils Venner